Hvem er vi

Hvem er vi?

Virksomhedsplan for Den Selvejende Institution Klub 85

Kontaktoplysninger

Adresse: Slotsgården 5, 8900 Randers C
Telefon:
86 41 50 55
Leder: Vibeke Kastbjerg  (tlf.: 21 24 82 14)
E-mail: klub85@randers.dk; vibeke.kastbjerg.sorensen@randers.dk
Vi har åbent tirsdag og torsdag fra 15.00 – 21.30.

 

Personale:

Jonas Rasborg Hartosohn – musiklærer

Mette Bjerregaard – medhjælper

Pan Kier – Frivillig, fodbold

Rasmus Møller – Pædagog

Vibeke Kastbjerg leder

Praktikanter

.
Vi har en APR, Peter Monsson, tilknyttet og er med i MED-organisationen.

Vi er med i kommunens tilbudsportal

 

Bestyrelse:

1 repræsentant, valgt blandt klubbens medlemmer
1 repræsentant fra Bofællesskaberne i Randers Kommune
1 repræsentant fra byrådet
1 repræsentant fra AOF
1 repræsentant fra FOF
1 repræsentant valgt af bestyrelsen

 

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for Klub 85 er Servicelovens § 104 om aktivitets- og samværstilbud.

 

Målgruppe

Målgruppen for Klub 85 er voksne udviklingshæmmede.
Klubben har ca. 100 medlemmer.

 

Profil

Klub 85 er et fritidstilbud for voksne udviklingshæmmede borgere i Randers Kommune.

Medlemmerne har mulighed for at komme til klubaftenerne, når de har lyst og tid.

Det er et tilbud, hvor der er mulighed for udvikling, socialt samvær og aktiviteter, så vidt muligt efter eget valg.

Udover klubaftenerne arrangeres der en diskoaften hver anden måned. Se program for yderligere oplysninger.


Klub 85 har ca. 100 medlemmer, og på en gennemsnitlig klubaften er der besøg af ca. 55 medlemmer.

Klub 85 er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Randers Kommune.

 

Vores mål er:

 

Som bruger i Klub 85 kan du forvente:

 

I klub 85 arbejder vi ud fra følgende værdier:

 

Sådan gør vi i Klub 85:

Klubben åbner kl. 15.00 tirsdag og torsdag, hvor man fælles laver og drikker kaffe og snakker om, hvordan dagen er gået, og hvad der ellers presser sig på.  Der er på klubaftnerne forskellige tilbud, man kan deltage i; det kan det være kreative aktiviteter, motion, vandreture, udflugter i det grønne, spil, underholdning/temaer om relevante emner som seksualitet, motion, færdselsregler, m.m. Det er altid frivilligt, om man vil deltage. Det sociale samvær er en vigtig del af klublivet, og det er det, mange af brugerne kommer for.

 

Vores personalenormering er meget stram. Derfor kan vi ved sygdom blandt personalet blive tvunget til at lukke klubben. Hvis det sker, vil der være et opslag ved indgangsdøren med et telefonnummer, som du kan ringe til, hvis det er nødvendigt.

Pædagogik

Anerkendende pædagogik. Anerkendende relationer er baseret på ligeværdighed mellem medlemmer og personale.

Vi anerkender medlemmet som et suverænt medmenneske, der har indivuelle behov. Selvværdet udvikles, når man kan selv og bliver anerkendt som den man er, man har ret til de følelser, man har, og bliver anerkendt for dem.

Vi som ansatte skal være gode til at anerkende og vende negative situartioner til noget positivt – vi fortæller medlemmerne, hvad de godt må, i stedet for hvad de ikke må. Der lægges vægt på ikke at irettesætte, men at finde ud af en løsning og en årsag til problemet.

Hvert år vælges i januar måned syv brugere, som ønsker at være i klubrådet; de vælges af klubmedlemmer ved afstemning. Der deltager en klubrådsrepræsentant og en suppleant i bestyrelsesmøderne for klubben.

Klubrådet har møde ca. en gang om måneden, hvor de planlægger evt. aktiviteter og tager andre problemstillinger op. Hvis der er brug for det, er der personale med til møderne. Der skrives referat, som ligger til gennemlæsning af medlemmer og personale.

Hver anden måned er der DISCO-aften. Det er hovedsageligt klubrådet, der står for forløbet af denne aften. Der er også personale til stede, som kan spørges til råds.

Vi oplever nogle ressourcestærke personer, som har energi til frivilligt at deltage i planlægning af aktiviteter, oprydning m.m. Da der er spredning i udviklingsniveau, kan det være vanskeligt benytte sig af indflydelse, men muligheden for at vælge til og fra vil altid være der.

Vi har fællesmøde en gang om måneden, hvor både bruger og medarbejder deltager. Her har bruger/personale samt repræsentant for klubrådet også et punkt på dagsordenen. Der er ligeledes et punkt, hvor alle har mulighed for at komme med nye ideer, ros, ris, osv.


Udviklingsmål

Til stadighed at være åben for at ændre klubben så den er i overensstemmelse med de ønsker og krav, medlemmerne fremsætter via klubråd eller på det månedlige fællesmøde.

Vi ønsker via de årlige MUS-samtaler at få afdækket personalets ønsker om kompetenceudvikling.

Det er til stadighed vores ønske at have et arbejdsmiljø her, som både medlemmer og personale trives i. Sygefraværet følges, men det har til dato været beskedent.

Hvert andet år at lave en APV for at sætte fokus forebyggende initiativer.



Klub 85 · Slotsgården 5 · 8900 Randers C · 86 41 50 55 · klub85@randers.dk